Colas, der er blandt landets største producenter af asfalt har siden 60’erne haft en af deres største fabrikker på havnen i Horsens. Det kunne nok godt komme som lidt af et ubehagelig chok for Horsens kommune, da Colas vil rykke fabrikken og de godt 100 arbejdspladser, der følger med. Colas har dog ingen plan om at flytte fra byen, de har blot udset sit et nyt område til en ny fabrik, der skal ligge i industriområdet syd for byen.

80.000 m2 grund

Colas har investeret i en grund på næsten 80.000 m2, som skal danne rammerne om den kommende fabrik. Her skal der opføres et nyt, større og mere moderne fabriksanlæg hvis de ellers får den endelige godkendelse i forhold til lokalplanen. Den nye fabrik vil give en bedre konkurrenceevne og øge produktionen, med et mere effektivt anlæg. Samtidig slipper Colas for at skulle transportere så meget asfalt gennem byen, som det er tilfældet nu.

Lastbiler frem for skibe

Asfalt køres oftere rundt på lastbiler, end det sejles væk. Derfor har det givet langt mere mening at flytte produktionen tættere på motorvejen, så de slipper for at skulle køre lastbilerne gennem byen for at komme til motorvejsnettet. Stenene som bruges til produktionen kommer primært fra Norge, og disse vil stadig komme med skib, så det er altså ikke slut med aktivitet på havnen.

Hvis alt ellers går som planlagt og de får de fornødne tilladelser til at opføre fabrikken, er planen at den allerede skal stå færdig i første halvår af 2021. Udover at der altså ikke forsvinder nogen arbejdspladser, så forventer Colas, at den nye og større fabrik, vil give flere arbejdspladser til byen.

 

Besvar